• Løb
  • Mit cv
  • Ønskeseddel
  • Bøger er ikke til at komme udenom
    • ePub-bøger, DRM og andet
    • Bogtitler

Lotte Molberg

Viel Geschrei und wenig Wolle, indtil videre

Opskrifter

Auberginer med pinjekerner i ovn

Posted on 12. april 2015 | Leave a response

2 auberginer

2-3 dl grøntsagsbouillon

4-5 mellemstore løg

1 helt hvidløg

4-5 store tomater

Hakket bredbladet persille, temmelig meget (jeg brugte et halvt bundt, men det var også et stort bundt)

Skær auberginerne midt over og læg dem i et fad med grøntsagsbouillonen. Bag dem i ca. 25 minutter ved 200 grader.

Imens snittes løg, hvidløg og tomater i tern/skiver. Hold løg og tomater adskilt.

Når auberginerne er færdige, steges løg og hvidløg på en pande til de er glasagtige, ca. 5 minutter. Imens udhules auberginerne (gem skallerne) og hakkes.

Tilsæt tomater og auberginer til løgene og steg yderligere 5-10 minutter. Smag til med salt og peber og put til sidst hakket persille i.

Hele moletjavsen hældes i aubergineskallerne. Drys rundhåndet med pinjekerner og bag i ovnen i 25-30 minutter ved 200 grader.

Vi spiste varmt flute og salat til: iceberg, tomat og mango.

Tak til Kirsten Skaarup for inspiration. Hvis du er interesseret i grønne opskrifter, så har hun en fantastisk hjemmeside med en masse dejlige opskrifter. www.kirstenskaarup.dk

Glemte at tage billede, inden vi kastede os over maden

 

Posted in: Opskrifter | Tagged: Opskrifter, Vegetar

Korianderagurk

Posted on 13. august 2014 | Leave a response

Endnu engang en lækker opskrift fra Claus Holm. Han laver virkelig god mad med overraskelser.

0,5 dl god vineddike (vi brugte bare den sædvanlige æbleeddike)
1 spsk akaciehonning (vi brugte bare almindelig skovhonning)
1 agurk flækkes i grove stykker
Frisk koriander (masser af det)
Salt og peber

Kog eddiken op med honningen, og hæld det over agurkestykkerne.
Kom den friske koriander i, og krydr med salt og peber.
Lad hvile i ti minutter.

Posted in: Opskrifter | Tagged: Holm, Opskrifter, Vegetar

Kyllingefrikassé og rodfrugtmos – ungerne er vilde med denne ret

Posted on 20. januar 2014 | Leave a response

til 4 personer

  • 500 g kyllingebryst
  • 4 gulerødder
  • 3 pastinakker
  • 2 bagekartofler (lidt over 500 g)
  • 1 glas asparges
  • 1 skål ærter
  • Lidt muskat
  • 40 g smør
  • 50 g mel
  • 2,5 dl mælk
  • Lidt vand
  • Salt og peber

Skær kartoflerne og halvdelen af rodfrugterne groft og put dem i en gryde med usaltet vand. Kog det mørt, hæld vandet løst fra og mos det sammen med 25-30 g smør (evt. lidt mere) og smag til med salt og peber.

Skær resten af rodfrugterne fint og aspargesene i stykker.

Kog kyllingebrysterne i let saltet vand i 5 min.

Hæld noget af vandet i en kop og smid resten væk.

Smelt ca. 15 g smør og hæld ca. 50 g mel i. Lad det lune igennem i ca 1 minut

Hæld ca. 1 dl af kyllingevandet i gryden,

og derefter noget af vandet fra aspargesene,

og derefter mælken i.

Lad det koge lidt sammen med resten af rodfrugterne.

Skær kyllingebryst i strimler.

Når du er færdig med at lave mosen, putter du kyllingen og ærterne i og til sidst aspargesene.

Gremolata
Hak frisk persille sammen med hvidløg og citronsaft. Mums det smager godt som drys.

 

Posted in: Opskrifter | Tagged: Børn, kylling, Opskrifter, rodfrugter

Omelet med persilleost og kylling – Go’ mad med Holm-madplaner

Posted on 21. oktober 2013 | Leave a response

Jeg er faktisk ret vild med de madplaner, Holm laver. Og han har sagt, det er i orden at kopiere dem til sin egen blog. Denne er indtil videre den bedste:

8 æg
½ dl mælk
20 g smør
Salt og peber
100 g reven parmesan eller cheddar ost
2 store håndfulde frisk persille, plukket fint og vasket
Kartofler fra dagen før i tern
Lidt porrer, der er vasket skyllet og bund og top skåret væk, skæres i ringe

Plukket kylling

1 spsk. honning
Saft og skal af en citron.
1 spsk. Dijon sennep
Ca. 200 g plukket kylling, hvis du nu har en rest fra søndagen, ellers steger du bare lidt kyllingelår.

Rødkålssalat (mums siger jeg bare, en fantastisk rødkålssalat)

1 .stk. dansk rødkål, et af de små, halveres og den ene halvdel, skæres i små tynde strimler
2 stk. æble, i både, tynde tak.
1 stk. pærer, skåret I både eller tern
1 spsk. accacia honning
1 dl æble eddike
Salt og peber

Kom æggene op i en skål med salt og peber og mælken. Pisk i et minut.

Tænd for panden, kom smør på og lad skummet fra smørret falde ned – det tager ca. 2 min.

Så tilsætter du massen, lad den stå ca. 1 minut, herefter er bunden sat, tag en gaffel og løft lidt i kanten af omeletten, imens du tipper panden, så ryger massen ned. Gør det flere steder, til alt er løbet ned under. Alt dette tager ca. 2 min. og så er den færdig når den begynder at ryge fra siderne.

Kom kartofler, porrer ost osv. på omeletten i den ene side, og så ”lukker” du ved at vippe den ene halvdel over den anden. (Uhh, det kan varieres i det uendelige).

Plukket kylling:
Kyllingen plukkes, lægges på et lille fad, hæld dressingen udover, og spis det sammen med omeletten.

Rødkålssalat:
Det snittede kål kommes i en skål, heri blandes resten, smag til med salt og peber, lav denne salat i sidste sekund da den smager himmelsk, når den er sprød.

Posted in: Opskrifter | Tagged: Holm, Opskrifter

Suppe med kikærter og porrer – inspireret af Jamie Oliver

Posted on 7. oktober 2013 | Leave a response

3 porrer
2 fed hvidløg
1 dåse kikærter
1 kartoffel i mindre stykker
1/2 l kyllingebouillon

Snit porrer og hvidløg fint. Steg i lidt olie og smør sammen med lidt salt, indtil porrerne er småbløde. Tilsæt kikærter og kartoffel og steg med i ca. et minut. Tilsæt det meste af bouillonen til grøntsagerne. Lad det simre i et kvarter. Purer halvdelen af suppen og hæld tilbage. Hvis det er for tykt, kan man putte resten af bouillonen i. Smag til med salt og peber og drys med parmesanost og evt. lidt olivenolie.

Posted in: Opskrifter | Tagged: Jamie, Opskrifter, Vegetar

Fast job og ingen tid til egen blog – og så lige en hurtig chokoladedessert

Posted on 1. juni 2010 | Leave a response

Ja, ja, sådan er livet. I virkeligheden er det jo skønt at have fået job med dejlig chef, søde kolleger og rigtig godt arbejde. Så om jeg får skrevet mere på min hjemmeside lige nu eller om et år eller om 7, det er en bagatel.

I går var jeg verdens bedste mor. Jeg lavede nemlig chokoladedessert til ungerne (og mig selv). Den var fed, sød og enkel – og den er også fra Nigella (jeg MÅ altså have den bog, hører I…):

Chokoladedessert ala verdens bedste mor og Nigella:

Følgende er til 6 almindelige kaffekopper:

150 g skumfiduser (gerne små) smeltes sammen med

50 g smør og

250 g mørk chokolade 70% i små stykker og

3/4 dl nykogt varmt vand.

Når det er smeltet, køles det lidt af, og der piskes

2½ dl piskefløde til flødeskum sammen med

1 tsk. vaniljeessens (havde ikke selv noget, gik fint alligevel, blandede lidt vaniljesukker i) og vendes forsigtigt i den lune chokoladeblanding.

Hæld moussen op i glas, kopper eller whatever og stil koldt, til det skal spises.

Smager meget af chokolade, men faldt i virkelig god jord!

Posted in: Børn, Opskrifter | Tagged: Børn, chokolade, dessert, Nigella, Opskrifter, travlt

Man tænker vel en hel del på mad – marineret bøf og broccoli

Posted on 20. april 2010 | Leave a response

Også denne lækre opskrift er frit efter Nigella Lawson:

Fuldkornspasta

Broccoli

Oksebøffer

ca. 1 spsk. timianblade

2 fed knust hvidløg

1 dl ekstra-jomfruolivenolie

Skal og saft af en halv citron

Salt og peber

Kog broccolien i tre minutter. Steg bøfferne, og kog pastaen i broccolivandet. Lav en marinade af olie, timian, hvidløg, citron, salt og peber. Læg bøfferne i marinaden. Vend dem efter ca. 5 minutter. Hæld vandet fra pastaen, skær bøfferne i stykker og bland kødet i pastaen. Vend broccolien i marinaden og server det hele. Smager ekstra godt med lidt parmesan oven på pastaen.

Det smager helt vildt godt, og så tager det altså under en halv time at lave.

Posted in: Børn, Opskrifter | Tagged: Børn, Opskrifter

Opskrift til Susanne på dejlig dejlig pastaret

Posted on 7. april 2010 | Leave a response

Denne fuldstændigt vidunderlige pastaret er fra Nigella Lawsons bog Nigella Ekspres. Das Buch will ich auch haben, men bogen er desværre udsolgt fra forlaget! Come on – få den så genudgivet, Gyldendal.

Opskriften er ganske enkel, og alle kan finde ud af at lave den:

  • En bakke markchampignoner (jeg brugte Portobello-svampe – eller hvad de nu hedder – der var på bud i SuperBrugsen)
  • 1 dl ekstra-jomfruolienolie
  • 1 tsk groft salt
  • 1 fed knust hvidløg (ja, ja, i opskriften står der revet hvidløg, men jeg er ikke hellig)
  • Skal og saft af en usprøjtet citron (jeg brugte vist kun saften fra en halv citron, Lasse synes, at det smagte meget af citron, og Matilde syntes, at det smagte vildt godt)
  • 1 tsk friske timianblade
  • 500 g linguine pasta (jeg brugte bare helt almindelige fuldkornsspaghetti)
  • 1 bundt hakket bredbladet persille (det elsker Trine)
  • Friskrevet parmesan
  • Peber fra peberkværn

Skær champignonerne i fine stykker/skiver, og bland med olivenolie, salt, timian, hvidløg, revet citronskal og citronsaft.

Kog pastaen, hæld hurtigt vandet fra, så den stadig er fugtig, og bland pastaen med champignoner.

Vend blandingen og drys med persille, parmesan og peber.

Det smager bare helt fantastisk godt – og så er det nemt.

Posted in: Opskrifter | Tagged: bøger, Børn, Opskrifter

Seneste indlæg

  • Auberginer med pinjekerner i ovn
  • Korianderagurk
  • Hennings lækre coleslaw
  • Kyllingefrikassé og rodfrugtmos – ungerne er vilde med denne ret
  • Omelet med persilleost og kylling – Go’ mad med Holm-madplaner

Løb

Kommende:
Jeg er desværre igen-igen skadet, så jeg har meldt afbud til alle løb i det næste lange stykke tid.

2014
Parkstafet 17. juni 2014
Tri på Tyren 1. juni 2014
Triatlon til fordel for børn, maj 2014 (OL-distancen)
Roskilde Tri IRT april 2014

Måske var der flere.

2013
Haslev duatlon 6. oktober 2013
Islev triatlon 26. maj 2013
Rudersdal kvindetri 20. maj 2013
Roskilde Tri IRT 28. april 2013
Køge forårsduatlon 14. april 2013
Islev duatlon 7. april 2013

Bøger

Lotte's bookshelf: currently-reading

Mount København
0 of 5 stars
Mount København
by Kaspar Colling Nielsen
tagged:
currently-reading

Tiere
0 of 5 stars
Tiere
by Simon Beckett
tagged:
currently-reading

The End of Mr. Y
0 of 5 stars
The End of Mr. Y
by Scarlett Thomas
tagged:
ebog and currently-reading

Elva
0 of 5 stars
Elva
by Arne Dahl
tagged:
currently-reading

Telegraph Avenue
0 of 5 stars
Telegraph Avenue
by Michael Chabon
tagged:
currently-reading




goodreads.com

Tags

bøger Børn chokolade dessert domæne gratisdsn Hamleys Holm Jamie kylling London Nekselø Nigella one.com Opskrifter Opskrifter; Grønt rodfrugter travlt turforslag tvivl Twitter Vegetar web er svært We will rock you Wordpress

Blogroll

  • Trendsales
  • WordPress Planet

Kategorier

Copyright © 2022 Lotte Molberg.

Powered by WordPress and Omega.